Hvad nytter det at bliver ved med at knokle på klinikken, hvis man er ved at gå i stykker indeni?

Hvad er der nu galt i at tale om plastfyldninger, intraoral scanning, operationer og parodontalkirurgi?

Ikke spor. Det skal vi også blive ved med at tale om i tandlægebranchen.

Det er bare vigtigt at vi også får talt om nogle af de lidt mere bløde værdier, som nogle gange bliver overset i vores branche - men som er sindssygt vigtige for vores trivsel.

For hvad nytter det at bliver ved med at knokle på klinikken, hvis man er ved at gå i stykker indeni og ikke kan sige det til nogen?

For nogle år siden gik jeg selv og kæmpede med en masse tanker og følelser i en alt for lang periode, fordi jeg følte jeg skulle være stærk og bare skulle kæmpe mig igennem hverdagen.

Men så var der én, der spurgte mig: "Hvordan har du det?", og så væltede hele læsset.

Siden da har jeg aktivt arbejdet med mig selv, hvor jeg gerne vil hen i livet og hvilken slags hverdag, der passer til mig.

Jeg afholdt et webinar i sidste uge omkring “Livsdesign for tandfaglige” - venligst sponsoreret af Colgate-Palmolive.

Og jeg har nu sammenfattet min take home message, så du kan få nogle af hovedpointerne, vi kom ind på i løbet af webinaret.

Her er nogle af hovedpointerne fra webinaret:

1. Vi mangler alt slags tandplejepersonale i Danmark. Du skal kende din position i markedet.

2. De seneste års tendenser The Great Resignation, The Great Regret og Quiet Quitting for arbejdsmarkedet skal tages seriøst. De yngre generationer ønsker et anderledes og mere balanceret arbejdsliv.

3. Gå aktivt efter en arbejdsplads, der passer til dig. Du har din helt egen personlighed, naturlige styrker og ting du synes er sjove at lave. Dét skal du prøve at få mere af i hverdagen.

Hvis du vil have resten af hovedpointerne, så følg med på mit nyhedsbrev Dental Insights i morgen:

https://lnkd.in/dJ7R2wMU

Kh Anne Mette

§166 (sundhedsloven) er endelig blevet opdateret!
Fremtidens tandpleje: Hvordan ser tandpleje ud i 2040?