Er snus skidt for munden?
Er snus skidt for munden?
Formanden for Tandlægeforeningen Susanne Kleist var med i P3 Radio i morges, hvor hun skulle undersøge om produceren havde snusskader på tandkødet.
Produceren havde hvidlige forandringer i den ene side, og han blev så lettet over at hans snusskader ikke var værre, at Susanne simpelthen fik omvendt produceren til at stoppe med at bruge snus lige på stedet!
Ifølge Kræftens Bekæmpelse er snus meget populært hos de unge:
9% af de 15-17 årige piger bruger snus.
13% af de 15-17 årige drenge bruger snus.
Og det stiger til 22% for de 18-24 årige drenge, der bruger snus.
Dét er knap en 1/4 af alle unge mænd, der sætter en lille snuspose under deres overlæbe - næsten altid samme sted og mange gange om dagen!
Snus giver midlertidige irritationsskader i tandkødet under læben, hvor tandkødet danner en hård og hvid overflade.
Men ved langvarigt brug kan det give permanent skade, hvor tandkødet trækker sig tilbage, så tandroden bliver blottet.
Nogle mennesker har tykt tandkød (tyk biotype), mens andre har tyndt tandkød (tynd biotype). Især dem med tynd biotype får hurtigere tilbagetrukket tandkød.
Og hvorfor er tilbagetrukket tandkød og blottede tandrødder så et problem, udover at det kan give isninger?
Tandrødder er blødere end emalje, og er dermed mere modtagelige over for at få huller (caries).
Og så kan det få dine tænder til at se lange ud.
Kender du nogen der bruger snus? Eller gør du selv?
Og er der sket noget med tænderne eller tandkødet?
Har du i øvrigt lagt mærke til at de brugte snusposer også havner mange andre steder end i skraldespanden?
Tak fordi I satte fokus på emnet DR - Danmarks Radio! ❤️
Indlægget med Susanne kommer 1:41:45 og 1:48:00 inde i programmet, som blev sendt torsdag d. 18/8-22.
https://lnkd.in/ebUipUbc
Kategorier
- Dental Insights (12)
- Dental Insights (DK) (12)
- News (10)
- Future of healthcare (43)
- Oral-systemic connection (37)
- Sustainability (3)
- Health tech (18)
- Trends (28)
- Innovation (38)
- Dentistry (67)
- Entrepreneur (34)
- Personal development (31)
- Preventive care (53)
- Healthcare (41)
- Health equity (25)
- Education (9)
- Oral health (50)
- Health economy (16)
- Future of work (25)
- Health communication (17)
Dental Insights (DK)
Bliv en del af 1.300 læsere og få indsigt i fremtidens trends for tandplejen.
Dental Insights (ENG)
Join 1,300 readers and get insights in the future trends of dentistry.