Kender du et barn, der sutter på tommelfinger?

Kender du et barn, der sutter på tommelfinger?

Jeg elsker at dykke ned i ny viden, og lige nu sidder jeg på hjemmekontoret og er i gang med at læse bogen “6 ways to design a face” skrevet af kæbekirurgen Paul Coceancig.

Her er 8 ting, jeg har lært fra bogen indtil videre:

1) De fleste typer af tandstillingsfejl skyldes en underudviklet (lille) underkæbe.

2) En lille underkæbe kan gøre det svært at trække tungen nok fremad, når man ligger på ryggen og sover om natten.

3) Når tungen ikke bliver trukket nok fremad om natten, kan den blokere for luftvejene.

4) Når et barn sutter på tommelfinger, kan det være en overlevelsesmekanisme, for at kompensere for en lille underkæbe.

5) Tommelfingeren hjælper barnets læber med at lukke munden og trække underkæben fremad, så det kan trække vejret gennem næsen om natten.

6) Hvis barnet fortsætter med at sutte på tommelfinger, kan det give et åbent bid (suttebid) der er svært at rette, og det er en meget svær vane at få barnet til at stoppe med.

7) Et barn med åbent bid har stor risiko for udvikling af obstruktiv søvnapnø (OSA) som voksen.

8) Et dårligt bid består af 3 faktorer: tandstilling, luftveje og ansigt.

Munden og tænderne er en essentiel del af ansigtet, som er en del af kroppen.


Hvad er din holdning til / erfaring med suttebid og obstruktiv søvnapnø?

Har Paul fat i noget rigtigt - skyldes søvnapnø mon i virkeligheden en lille underkæbe som barn?

Og hvorfor udvikler så mange mon en lille underkæbe?

Hvordan påvirker dårlige tænder mennesker?
Er snus skidt for munden?