Bakterierne invaderer kroppen fra munden

BAKTERIERNE INVADERER KROPPEN FRA MUNDEN

I morges sendte jeg endnu en mail ud med noter fra Dental Insights til de knap 1000 tandfaglige professionelle, der følger med.

Dental Insights giver denne gang læserne de vigtigste indsigter fra Tandlægeforeningens konference om Komorbiditet og Parodontitis (parodontose), hvor der bl.a. blev gennemgået disse 3 pointer:


1) Når der sker brud i tandkødets barriere (fx ved tandekstraktion eller parodontitis), sker der spredning af mikroorganismer via tandkødslommerne over i blodbanen. Dette kaldes bakteriæmi.


2) Risikoen for at få bakterier i blodet, altså bakteriæmi, er næsten 3 gange større hvis man har parodontitis. Jo mere inflammation i tandkødet, jo større risiko for bakteriæmi.


3) Overfladearealet af tandkødslommerne varierer ekstremt meget, alt efter om tandkødet er sundt eller sygt.

* En rask patient har et overfladeareal af tandkødslommer sv.t. spidsen af en tommelfinger. 👍🏻

* En patient med parodontitis, derimod, har et overfladeareal sv.t. ... hold nu godt fast... EN KNYTNÆVE! ✊


🍏 Og hvorfor er det relevant for dig, tænker du måske?


Jo, det er vigtigt du ved noget om denne sygdom, især af 4 årsager:

1) Knap HALVDELEN af den voksne befolkning har parodontitis. Det er en folkesygdom.

2) Parodontitis er en forholdsvis usynlig sygdom, som kan skjule sig for alle andre end dem, der rent faktisk skal undersøge og rense tænderne på patienten.

3) Behandling af parodontitis bliver ikke støttet af staten, men patienter skal betale det meste af tandlægeregningen af egen lomme, og de skal i øvrigt gå til tandlæge/tandplejer hver 3. måned.

4) Kroniske sygdomme som fx diabetes, hjerte-karsygdomme, gigt, Alzheimers, psoriasis og osteoporose har tæt relation til parodontitis. Den ene inflammatoriske sygdom forværrer den anden, men de bliver ikke dækket af staten på lige vilkår.


Hvis du gerne vil følge med i tandlægebranchen og have indsigt og viden med en personlig vinkel, så tilmeld dig Dental Insights nyhedsbrevet her.

Kh Anne Mette ❤️

Samler du på gode mennesker?
Hedder det work-life balance eller bare life balance?