Samler du på gode mennesker?
SAMLER DU PÅ GODE MENNESKER?
Mange mennesker får svedige håndflader af at tænke på "at skulle netværke".
Puha så skal man gå hen til nogen man ikke kender og koldstarte en samtale helt ud af det blå om... hvad? 😅
Men networking er også at holde fast i de gode mennesker du møder på din vej. Og så er det bare en hyggelig catch up med en person, du allerede kender rigtig godt.
Eva Aagard Jørgensen og jeg mødte hinanden på første dag af tandlægestudiet, hvor vi skulle på rustur med vores nye årgang.
Vi kendte hinanden perifert fra gymnasiet, og vi blev hurtigt enige om at man da godt kunne drikke øl efter kl 9.05 om morgenen, når nu vi skulle på rustur. 🍻
Så var stilen ligesom lagt, og det blev til mange sjove aftener i fredagsbaren på Tandlægeskolen de efterfølgende 5 år.
Nu er der gået 10 år siden vi blev færdige som tandlæger, og trutmunden er blevet skiftet ud med et kæmpe smil og masser af erfaring.
Mange af vores medstuderende er nu blevet klinikejere, lektorer, overtandlæger, forskere, specialtandlæger, husejere og forældre til et hav af unger.
Men selvom vi er blevet ældre, er vi jo stadig bare os selv. Og da Eva og jeg mødtes forleden, og jeg fortalte om mine kommende spændende projekter, spurgte hun:
"Kan jeg hjælpe dig med noget? Du siger bare til."
Dét er værdien i et stærkt netværk. Og dét kan man ikke bare lige koldstarte.
Så husk:
Hvis du ikke kan lide at netværke, så skal du bare ud og samle på gode mennesker i stedet. ❤️
Kategorier
- Dental Insights (12)
- Dental Insights (DK) (12)
- News (10)
- Future of healthcare (43)
- Oral-systemic connection (37)
- Sustainability (3)
- Health tech (18)
- Trends (28)
- Innovation (38)
- Dentistry (67)
- Entrepreneur (34)
- Personal development (31)
- Preventive care (53)
- Healthcare (41)
- Health equity (25)
- Education (9)
- Oral health (50)
- Health economy (16)
- Future of work (25)
- Health communication (17)
Dental Insights (DK)
Bliv en del af 1.300 læsere og få indsigt i fremtidens trends for tandplejen.
Dental Insights (ENG)
Join 1,300 readers and get insights in the future trends of dentistry.