Fremtidens Tandpleje 2.0 – 8 gode grunde til at nytænke tandplejen (og en bonus grund)

1. Tandlægemangel i Danmark er et alvorligt problem

De sidste par år har man i medierne kunne læse bekymrende historier om tandlægemangel i de danske kommuner:

• En tandpleje havde i en længere periode ingen tandlæger til kommunens 9000 børn.

• 500 børn i en tandpleje blev ikke undersøgt i over 2 år.

• En tandpleje skulle spare så meget, at børnene endte med at få mere caries.

• En tandregulering havde 2000 børn på venteliste til den første undersøgelse hos en ortodontist.

• Flere kommunale tandklinikker har forgæves søgt efter barselsvikarer, eller har måtte hyre udenlandske tandlæger for at dække behovet.

Og det er bare et lille udpluk af historierne.

Det står heller ikke meget bedre til i det private regi. Dér mærkes tandlægemanglen også.

2. Centralisering af den kommunale tandpleje har givet længere afstande

Centraliseringen af de mange kommunale tandklinikker har været meget gavnlig for fagligheden, patientsikkerheden, rekrutteringen og arbejdsglæden hos de ansatte i tandplejen.

Afstandene er imidlertid blevet større for børnefamilierne, og nogle steder har de mere end 20 km hen til tandklinikken. På trods af flere påmindelses-sms’er, døjer mange kommunale tandklinikker med udeblivelser og sene afbud, hvilket medfører unødige ventelister og spildtid.

3. Højt drop-out i voksentandplejen

I 2017 var det kun lidt over halvdelen af den voksne danske befolkning, der var forbi en tandlæge, og hver femte voksne dansker har ikke været til tandlægen i mere end 5 år.

Især de unge har et højt drop-out. Næsten 40% af de unge mellem 18-25 år har ikke været til tandlægen siden de forlod den kommunale tandpleje. Der går ofte en del år før de vender tilbage til tandplejen.

4. Flere ældre og flere kronikere

Verden bliver ældre og ældre. For første gang nogensinde er der nu flere mennesker over 65 år end mennesker yngre end 5 år. De ældre borgere bevarer flere af deres naturlige tænder og får flere tandimplantater, og begge dele kræver større vedligehold. Der er kommet flere millioner tænder i befolkningen i løbet de seneste fem år. De ældre vil leve med flere kroniske sygdomme og/eller demens, og flere vil tage mere medicin.

Kun halvdelen af de svækkede ældre borgere er visiteret til omsorgstandplejen, og der sidder derfor op mod 63.000 svækkede ældre mennesker i Danmark, som ikke går til tandlægen.

5. Danmark har rekorden i mundhulekræft i Nordeuropa

Danmark er det land i Nordeuropa, som har flest tilfælde af mundhulekræft. Den alvorlige sygdom er svær at behandle, og dødeligheden er høj. Årsagen skyldes især højt forbrug af tobak og alkohol gennem mange år, men også kronisk HPV-infektion. Der ses nu flere tilfælde af HPV-induceret mundsvælgkræft end HPV-induceret livmoderhalskræft.

Mundhulekræft har ofte ingen væsentlige symptomer og kan opholde sig længe lokalt. Tidlige stadier af mundhulekræft kan helbredes med kirurgi som eneste behandling. Ved senere stadier skal der kombineres med strålebehandling. Strålebehandling har mange alvorlige og livslange senfølger, som koster samfundet mange penge og har stor negativ indflydelse på patientens fysiske og psykiske helbred.

Jo før en kræftsygdom opdages, jo hurtigere kan behandlingen gå i gang, og desto billigere bliver det for samfundet.

6. Det er hårdt at være tandlæge, både fysisk og psykisk

Det er fysisk og psykisk hårdt at være tandlæge. Tandlæger har meget stor risiko for at få skader i muskler og skelet. Op mod hver femte tandlæge har nedsat arbejdsevne pga. skader i muskler og skelet, og op mod hver tredje tandlæge er nødt til at forlade deres job eller nedsætte deres arbejdsmængde pga. fysiske skader.

Psykiske udfordringer ser man i den grad også hos tandlægestanden. Halvdelen af danske tandlæger overvejede i 2018 at stoppe som tandlæger pga. de mange myndighedskrav. Stress, udbrændthed og søvnbesvær ses oftere hos tandlæger i almen tandpleje.

Arbejdsstyrken bliver ældre, og de yngre generationer skal blive længere på arbejdsmarkedet end de forrige generationer.

7. Patienterne er digitale

Danmark har verdensrekorden i antal smartphone-brugere: 88% af danskere har en smartphone. Tal fra 2017 viser, at 94% af danskerne er online dagligt, 90% bruger mobilen til internetadgang, og 90% går på nettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen.

Allerede før tandlægebesøget har patienterne googlet deres symptomer eller spurgt deres omgangskreds på de sociale medier. De yngre generationer er digitalt indfødte og forstår ikke en verden uden wifi eller døgnåbent. De er mere nuværende end de er nærværende, og de kan swipe før de kan tale. Hvis det ikke findes på nettet, så findes det ikke. Deres forældre er også parate til at ordne alt digitalt. De vil have hjælp med det samme og når det passer dem.

8. Fremtidens behandlere bliver mere digitale

Fremtidens sundhedsvæsen vil have øget fokus på forebyggelse og at holde borgerne sunde og raske, bl.a. ved hjælp af fjernovervågning og virtuelle konsultationer. Borgerne skal i fremtiden spille en endnu større rolle i egenomsorg og forebyggende adfærd via individuel vejledning og selvhjælpsværktøjer i et tæt samspil med deres behandler.

Telemedicin er allerede kæmpe stort i lægeverden. Især er telemedicin gavnligt i lande som fx USA, hvor man oplever stor afstand til sundhedsfaglig hjælp, stor lægemangel, høje omkostninger i sundhedsvæsenet, store administrative byrder og lange ventetider.

Danske Regioner har i deres seneste udspil ”Trygt, nært og nemt” meldt ud, at hvert tredje lægebesøg i fremtiden skal være digitalt, og at sundhedsvæsenet skal være til rådighed for borgeren alle døgnets timer. Det skal være slut med at spilde sin tid i et venteværelse, og det skal være lige så nemt at være patient eller pårørende, som det er at gå på netbank. Lægen og sygehuset skal rykkes ind i borgerens eget hjem, hvis konsultationen kan klares online.

Som det er nu, skal patienterne stadig fysisk hen på tandklinikken hver gang de har et problem, men en stor del af tandlægebesøget omfatter også tankerne, bekymringerne og informationen før besøget, bookingen af tiden, samt informationen og den videre opfølgning, forebyggelse og egenomsorg efter besøget.

9. (BONUS) COVID-19 pandemien har tvunget verden til at blive remote

Nye tider kræver ny tænkning. På et splitsekund blev verden forandret af coronakrisen. Antallet af webinarer, telefon- og videokonsultationer og emails i sundhedsvæsenet steg drastisk. Tandklinikker blev stort set lukket ned og måtte kun udføre kritiske behandlinger. Nu er tandklinikkerne genåbnet, og mange har nu fået øjnene op for mulighederne inden for teletandpleje.

Jeg vil gerne give patienter mulighed for at få hurtigere og mere fleksibel sundhedsfaglig hjælp uden at det koster unødig tid i tandlægestolen. Teletandpleje kan blive et nyt redskab i den tandfaglige værktøjskasse. De raske patienter kan vejledes på afstand og dermed give bedre plads til de syge, som jo stadig skal behandles. De syge patienter kan opspores tidligere og dermed undgå at belaste sundhedsvæsenet unødigt.

Folk vil gerne have mere frihed og fleksibilitet i deres liv. I løbet af de næste 5 år vil 70% af globale virksomheder anvende freelancere – i næsten alle typer jobs. Jeg vil gerne give tandlæger mulighed for at arbejde på afstand og dermed udvide omfanget af deres tandlægepraksis.

Jeg mener at der er plads til nytænkning for at bevare en tandpleje i verdensklasse. Mit forslag til fremtidens tandpleje er at tandlægebesøget kan starte på mobilen.

Dette indlæg har ingen politisk eller videnskabelig agenda, men er blot til inspiration. Indlægget blev udgivet i Tandlægebladet maj 2019. Efter udgivelsen har jeg i 2020 tilføjet en bonus grund til sidst i indlægget.